I løbet af de seneste par år er det for alvor begyndt at gå op for folk hvor slemt det står til med miljøet. Gennem de sidste hundrede år er den menneskeskabte udledning af diverse drivhusgasser, miljøgiftige kemikalier og forbrug af naturresurser steget eksplosivt. Dette har allerede haft alvorlige konsekvenser for jorden og flere af de dyre- og plantearter der lever her, og den skadelige udvikling forventes ikke umiddelbart at stoppe lige foreløbigt. Heldigvis er flere og flere begyndt at indse omfanget af de konsekvenser vores overforbrug af naturresurser medfører, og dette har ført til at der i dag er mere fokus på at spare på energien end nogensinde før.

Virksomheder og boligejere har historisk set altid haft interesse i at spare så meget på energiregningen som muligt, da energibesparelser betyder færre udgifter hver måned. I dag udgør viden om overforbruget af naturresurserne samt de konsekvenser dette har for miljøet dog en ekstra motivationsfaktor. At spare på energiregningen handler i dag ikke kun om penge, men også i høj grad om at forsøge at mindske og afhjælpe de klima- og miljøproblemer som forbindes med udvindingen af energi fra fossile brændsler. En af de måder hvorpå man mest effektivt kan reducere ens energiforbrug er ved hjælp af bedre isolering.

 

Energibesparelser ved hjælp af papirisolering

Der findes mange forskellige typer af isolering, hvoraf nogle egner sig bedre til visse formål end andre gør. Fælles for alle isoleringstyper er dog at de alle potentielt kan hjælpe en med at opnå store energibesparelser. Især hvis man er boligejer er det muligt at opnå store besparelser på energiregningen hvis man investerer i god og ordentlig isolering af hjemmet. Hvis ens hjem ikke er isoleret ordentligt, betyder det at varmen har let ved at slippe ud af boligen til verden udenfor, hvor den ikke gavner nogen overhovedet. Er boligen ikke isoleret korrekt betyder det at man bruger meget mere energi på at opvarme boligen end nødvendigt. Dette skyldes at ens fyr og radiatorer hele tiden skal kompensere for det varmetab der skyldes den manglende eller utilstrækkelige isolering.

En isoleringstype der er blevet rigtig populær i løbet af de seneste år er papirisolering. Umiddelbart kan det godt lyde lidt mærkværdigt at bruge papir som isoleringsmateriale, men som kan ses på hjemmesiden Papirisolering.dk er det muligt at opnå betydeligt energibesparelser ved at investere i papirisolering til boligen. Mange bliver positivt overraskede over hvor god isoleringsevne papir kan have når det anvendes korrekt, og isoleringsevnen er enten på linje med eller bedre end de andre isoleringstyper på markedet.

 

Hulmursisolering med papirisolering giver de største energibesparelser

Hvis man vil opnå den største energibesparelse som muligt, skal man sørge for at den isolering man anvender ligger tæt så man minimerer risikoen for at der opstår kuldebroer hvor varmen kan slippe ud. Når man isolerer med papirisolering kommer materialet ofte som papiruld, som er et fint granulat der består af genbrugte aviser der er behandlet med forskellige kemikalier og mineraler for at gøre det mere effektivt.

Fordi papiruld er et granulat er det velegnet til at blive anvendt til hulmursisolering, hvilket er en af de bedste isoleringsmetoder når det kommer til energibesparelser. Ved at blæse papiruld ind i hulrummet mellem den indre væg og ydermuren, sørger man for at isoleringsmaterialet kommer til at lægge så tæt som overhovedet muligt. Fordelen ved at materialet er et granulat er at det kommer ud i alle hjørne og kroge, hvilket er med til at reducere risikoen for at der opstår kuldebroer betydeligt. Papirisolering i form af papiruld er desuden behandlet med forskellige mineralske komponenter der virker afskrækkende på mus og insekter, så man skal ikke være bekymret for om eventuelle skadedyr begynder at æde eller ødelægge isoleringen.v